”EN UGE MED UHYGGE”

 

Tema uge med børn i 9-10 års alderen

Udarbejdet af: Connie, Mette & Kamilla

________________________________________________________________

Hvad: Vi vil tage udgangspunkt i en SFO med børn i 9-10 års alderen (ca. 20 børn)

Hvordan: Vi vil reservere et lokale i SFO’en i en uge, her vil vi med forskellige metoder/redskaber skabe pædagogisk rum for at arbejde med temaet gys.

Vi vil på forældre intranet meddele hvad vi har tænkt os at lave med børnene og at det bliver fra mandag til fredag i bestemte tidsrum. I sådan en meddelelse til forældrene, er det også vigtigt at uddybe at vi som pædagoger har taget hensyn til målgruppen ved at tilpasse materialet til børn i 9-10 års alderen. En sådan tilpasning er nødvendigt, så man ikke ”skræmmer” nogen fra vid og sans. Selvfølgelig er der forskel på børn og hvad der gør dem bange, men vi vil være meget opmærksom på deres reaktioner for at være sikre på at alle er okay med det vi laver.

Hvorfor: Det uhyggelige optræder i mange forskellige former i børns fortællinger og leg. Vi har viden om de genrer/udtryksformer børnene bruger, men mindre viden om hvordan de bruger genren, når det drejer sig om konkrete situationer og sammenhænge. Fortolkningen af, hvilken betydning der kan lægges i brug af genren, hænger sammen med den konkrete kontekst. Mundtlig fortælling er øjeblikkets og situationens kunstform hvor den gode fortæller er lydhør og reagerer på reaktioner fra tilhørerne. Den gode fortæller bruger også mange sproglige og dramatiske virkemidler fx stemmeføring. (”Børns mundtlige legekultur” af Povl Bjerregaard)

Med b.la denne teoretiske baggrundsviden, mener vi at sådan en temauge kan være meget lærerig, sjov og spændende for børnene da det er et projekt hvor leg og læring bliver koblet sammen i et socialt samvær. I forbindelse med planlægning af projektet har vi også tænkt de seks læreplanstemaer med ind over, dem vil vi komme ind på senere.

Sådan har vi forestillet os ugen skal forløbe:

Mandag (kl.13-16): Vi mødes i det udvalgte lokale (”det uhyggelige rum”) hvor vi præsenterer genren for børnene og vi fortæller dem hvad vi skal beskæftige os med i løbet af ugen. Vi læser en kort gyserhistorie op, hvilket vi vil gøre hver dag som en start når vi mødes i ”det uhyggelige rum” som forslag til oplæsning har vi b.la:

· ”Dødens hus” af Henrik Einspor

· ”Tror du på spøgelser?” af Daniel Zimakoff

· ”Det gemmer sig i mørket og andre gys” af Kenneth Bøgh Andersen

De udvalgte bøger er mindet til børn i 9-10 års alderen. At vi vil læse en historie for børnene hver dag er for at give dem inspiration til den gyserfortælling de selv skal udarbejde i slutningen af ugen. Som voksne mundtlige fortællere vil vi lægge vægt på de sproglige virkemidler i håb om det ”smitter” af på børnene.

Alfred Hitchcock sagde engang: ” Det at forberede sit publikum på spænding er essensen af gysergenren”

Tirsdag (kl.13-16): Denne dag skal børnene lave pynt, så vi kan få det ”uhyggelige rum” pyntet op. Vi har nogle forslag som fx kunne være:

· Spindelvæv i vat/garn

· Klippe/klistre edderkopper, spøgelser mm. i forskellige materialer

Vi håber selvfølgelig at børnene også har nogle kreative ideer.

Vi foreslår også at de kan tage rekvisitter/udklædning med hjemmefra.

På skolen vil vi gå op og låne udstoppede dyr og skelettet der står i fysiklokalet, vi er sikre på det vil skabe en god uhygge.

Onsdag (kl. 13-16): Børnene skal introduceres til en gyserfilm på et niveau de kan forholde sig til, der vil altid være nogle etiske overvejelser omkring hvornår børn har alderen til at se gyserfilm. Børn er jo meget forskellige, nogle er følsomme og tænker meget over tingene hvor andre er ”hårde” og tænker ikke videre over det.

Vi vil informere forældrene om at filmen vises, det er jo deres valg om deres barn skal deltage. Filmvisningen vil komme til at foregå i trygge rammer og bagefter vil der være tid til at tale om filmen og få den afmystificeret.

Vi foreslår filmen ”Coraline” som er en animationsfilm i eventyr/gysergenren.

Link til film trailer: http://www.youtube.com/watch?v=LO3n67BQvh0

Torsdag (kl. 13-16): Tage en snak med børnene om hvilke lyde der kan virke skræmmende på dem, fx når de er ude om aftenen eller når de ligger i sengen om aftenen og skal sove. Herefter vil vi dele dem op i grupper med ipads, som skal fungere som diktafoner, med dem kan de fx gå udenfor eller rundt i SFO’en og optage uhyggelige lyde der skal bruges i forbindelse med oplæsninger af deres egne gyserfortællinger om fredagen.

Fredag (kl.13-15.30 & 17.30-21.30): Når børnene møder ind efter endt skoledag bliver de delt op, den ene halvdel skal pynte ”det uhyggelige rum” op med det pynt og rekvisitter vi har lavet om tirsdagen. Den anden halvdel går i køkkenet for at lave ”gyselig mad”. Der skal laves:

· Dragebræk på klam kage( ”Amo den store bage bog 3 - året rundt” afsnit om Halloween)

· Fingerhorn (i stedet for pølsehorn)

· Orm og øjenæbler i blod (Spaghetti m. kødboller og tomatsovs)

Efter maden er lavet til om aftenen og rummet er pyntet op, sendes børnene hjem et par timer, så dagen ikke bliver for lang for dem.

Vi mødes igen kl. 17.30 hvor vi spiser uhyggelig mad sammen i vores ”uhyggelige rum”. Efter spisningen leger vi ”spøgelses tik”, fangeren får et hvidt lagen over sig hvor det er klippet sådan så ansigtet er frit, det er heller ikke så langt, så alle børnene kan passe det og have mulighed for at være den der fanger. De børn der bliver tikket bliver af de levende båret over til de ”de dødes rige-Limbo”, så ligger de ikke i vejen.

Efter vi har leget overstående leg skal vi i gang med ”Zombie løbet – et stjerneløb”, løbet kommer til at foregå i den skov der ligger nabo til SFO’en.

Vi har en base hvor vi sender børnene af sted til de forskellige poster, her skal børnene deltage i ”skræmmende” eller ”ulækre” aktiviteter for at få ord.

Eksempler på poster:

· Huskeleg: Der hænger ting på en tørresnor der er bundet mellem nogle træer, børnene skal med den ene hånd holde i snoren og følge den, undervejs skal de huske hvad det er de møder.

· Smage/føle leg: Børnene får bind for øjnene, de skal tage ”klamme” ting i munden og smage på dem, det kan fx være koldt pasta slimet af olie.

Efter hver fuldendt post får børnene lov til at trække et ord op af posen, med disse ord skal de nu gå tilbage til SFO’en hvor vi har dannet små grupper af 5, her er meningen de med ordene og inspiration fra ugens forløb skal lave gyserfortællinger.

Børnene får ca. en halv time til at udarbejde historierne og herefter mødes vi i ”det uhyggelige rum” hvor vi tænder stearinlys i krogene og dæmper lyset. Vi sidder os på de madrasser der ligger på gulvet og børnene får nu muligheden for at fortælle deres historier. Under fortællingerne vil vi bruge nogle af de lyd optagelser børnene har optaget om torsdagen.

Under fortællingerne optager vi børnene, til glædeligt gensyn og til senere inspiration for andre.

Afrunding

Når man planlægger sådan en emneuge, er det vigtigt at man gør sig nogle tanker omkring det faglige indhold i aktiviteterne. Hvad er det vi gerne vil opnå osv. Ligeledes er det vigtigt at evaluere og dokumentere på ugen, om det gik som forventet, hvad kan gøres anderledes osv. Til dette kan man f.eks. bruge den didaktiske planlægningsmodel SMTTE.

Ligeledes er det vigtigt at man tænker læreplanstemaerne ind i sin planlægning. Man skal så vidt muligt prøve at komme omkring dem alle.

1)Barnets alsidige personlige udvikling,

Når børn udsættes for udfordringer, sker der også en personlig udvikling. Dette sker mange gange i løbet af ugen. Faktisk er der udfordringer alle dage. Denne udvikling kræver ansvarlige voksne, der lytter og går i børnehøjde for at forstå og følge børns måder at se og være i verden på.

2) Sociale kompetencer

Når børn får mulighede for at lege og løse opgaver sammen med andre udvikles deres sociale kompetencer. Disse Tilgodeses hele ugen. Bl.a. i samarbejdet om maden, om udviklingen af gyser historien, i legen osv.

3) Sprog 

Behersker man sproget, kan man udtrykke sine meninger, følelser og behov. Gysergenren er med til at give en nuance i sproget. Når der bliver læst historie, set film, ordlegen på zombieløbet osv. Dette udfordrer deres sproglige kreativitet, og lærer dem at kende forskel på genrer af historier

4)Krop og bevægelse

Kroppen er en måde at sanse og kommunikere med verden på. Derfor er det vigtigt, at børn oplever glæden ved at bruge kroppen. Dette kan vi gøre ved at lave miljøer og aktiviteter, der udfordrer og inviterer til fysisk aktivitet. Fredagens aktiviteter med spøgelsestik, og zombi løb inviterer til dette

5) Naturen og naturfænomener

Oplevelser i naturen udvikler børn følelsesmæssigt, mentalt og fysisk. Dette er det læreplanstema der bliver mindst tilgodeset i løbet af ugen. Men fredagens zombieløb foregår dog ude i naturen.

6) Kulturelle udtryksformer og værdier.

Kultur er en måde at forstå sig selv og verden på og giver børnene et nuanceret syn på verden. Ved at indføre dem i gysergenren, vise dem film, læse bøger udvider man børnenes horisont.

Børn og kultur – mellem gamle begreber og nye forestillinger – resume

Når vi snakker børn og kultur, er der i det 20. århundrede primært 2 kulturbegreber

• Det klasssisk humanistiske dannelsesbegreb
• Det antropologiske kulturbegreb

Vores kultur er i hastig forandring, og de kulturbegreber som børn og barndom har været omfattet af i den 20. århundrede er under forandring i slutningen af århundredet. Ændringen skyldes både økonomiske, politiske, sociale og kulturelle.
Fra 1950 til nu er der sket en ændring i flere begreber der vedrører børn – Her nogle eksempler

• Fra Oplysning til underholdning/oplevelse
• Fra Produktorienteret til process orienteret
• Fra Dannelse til læring

Thomas Ziehe taler om at begrebet æstetik er blevet hvermandseje, hvor det før (op til 1980) var forbeholdt de kulturelle systemer.

 

Kulturel frisættelse

Thomas Ziehe siger at der siden 1980 har fundet en kulturel, men ikke en social frisættelse sted. De nye vilkår for børn, er at de er i institution fra de er 1 år, hvor deres socialiseringsprocess er pædagogisk didaktisk styret. Men Ziehe siger, at den primære socialisering, normer,værdier, regler sker i den nye æstetiske Hverdagskultur, hvor der ikke er pædagogisk og didaktisk indblanding.

 

Æstetiseret hverdagskultur

Denne hverdagskultur udspiller sig f.eks på cafeer, ungdomsklubber, onlinespil, som typisk er tilknytet en ungdomskultur, som er en selvstændig organiseret kultur. Hvorimod børnekultur er en professionel organiseret kultur. Dette skel er under opløsning.
Hvor børn før i tiden mødtes på gaden eller i gården for at lege, har nutidens institutionalisering, og trafikal udvikling gjort at legen er rykket indenfor
I hjemmet er det de forskellige medier der gør at man kan være sammen, uden at være fysiske sammen. Medierne er tit de de lidt ældre børn mødes om. Medierne er med til at udvikle de kreative evner og den æstetiske produktion. Og dermed er den rykket ud af institutionerne.

 

Børnekultur og børns kultur.

• Børns kultur – en mediekultur der dagligt bruger mediernes æstetiske udtryksformer
• Børnekultur – Kultur, litteratur, kulturoplevelser. Ser børns kultur som triviel, overfladisk og uorginal. Denne tendens har skolekulturen også

De æstetisk formgivende processer, som børnene får via medierne i fritiden, understøttes desværre hverken af børne- eller skolekulturen
Derfor er det svært at få ændret dannelsesbegrebet til et nutidigt, så længe børns kultur og børnekultur ikke hænger sammen.
Senmoderne dannelsesbegreber skal både tage højde for mediekulturen, og de æstetiske processer denne indeholder.

 

Børnekultur – et humanistisk dannelsesbegreb

Kulturen blev i begyndelsen af det 20. århundrede knyttet til det kendte (Kultur er vaner i den allersimpleste forstan – Hartvig Frisch 1928) – i slutningen til det ukendte (kultur er brud på vane eller traditioner Jørgen glerup 1999)
Børnekultur kom børnekultur ind i det danske sprog i 1971, for at få en kultur med radio og tv for børn. senere -1976 - blev tilføjet former for samvær, bevidst om det samfund vi lever i mv. Børnekultur skulle dermed støtte den almindelige dannelse, og beskytte mod den tiltagende digitalisering.
Frem til 1980’erne ser man på forskellen mellem børne og voksenkultur. Denne forskel rettes de kulturelle tilbud imod, så forskellen udlignes.
Det græske kulturbegreb paideia kombinerer fysisk og åndelig dannelse: bevægelse, musik filosofi.
Historien om hvordan barnet filosofisk udskilles fra de voksne, som en egenart med særlige omsorgs og udviklingsbehov, har varet siden 1700 tallet, og inlkuderet et hav af filosoffer og tænkere.

 

Det pædagogiske børnekulturbegreb

I 1600 og 1700 tallet bliver voksne betegnet som et handlende og tænkende subjekt(bevidsthed), det barnlige modtagende og oplevende objekt. Børn kan ikke lære af sig selv, men har brug for den voksne pædagogisk plandlagte formning, for at blive subjekter.
Det pædagogiske kunstbegreb, vægter dannelse, rollemodeller og værdier
Det pædagogiske kvalitetsbegreb siger at når kulturelle aktiviteter for børn er tilrettelagt mod deres alderstrin, interesse mv. er de af høj kvalitet.
Men desværre afgrænser børnekulturen sig samlet set fra det æstetiske, som noget farligt,overfladisk hverdagsagtigt, og ikke for børn.

 

Børns kultur – et antropologisk kulturbegreb

Frem til 1980’ erne var der ikke mange der så på børn som beings – Nogle der var tænkende, handlende, aktive. Før så man på børn som primitive, driftsstyrede.
Det er ikke børnene der har ændret sig over tiden, men synet på dem.
Hvis børn er skabende, tænkende og har adgang til æstetiske udtryksformer, er de ifølge det pædagogiske børnekulturbegreb ikke længere børn.
Det antropologiske kulturbegreb tillægger børns egne produkter, holdninger og meninger betydning. Det fokuserer på fællesskabet – i modsætning til det klassiske humanistiske dannelsesbegreb, som fokuserer på individdet.

 

Børns perspektiv

Hvor det pædagogiske børnekulturbegreb fokusere på at sikre børn bedste, fokuserer det antropologiske kulturbegreb hvad børnene tænker og finder betydningsfuldt. Deres perspektiv.
Det kræver en begrebslig og metodisk præcision at se tingene fra børns perskektiv.
Det er det skabende, æstetikken og medierne der er helt central i børns kultur. Det er med til at skabe deres identitet, viden, værdier. Spørger man børnene giver de mere mening, end de pædagogskabte.
Derfor giver Ziehes pointe mening, når man ser kulturen ud fra et børne perspektiv.

 

Eftertanke

Jeg tænker at det er vigtigt at vi skaber en kultur i daginstitutionerne, og skoler, hvor medierne har en støre betydning. Vi er nødt til at følge børnenes interesse for at gøre dem til beings, børn der sprudler af læreglæde. Udnytte de potetialer der er i medierne. Og skabe nogle rum, hvor der er fokus på børns kultur, fremfor børnekulturen.

Indsamling af vittigheder

 

Mine informanter er 3 børn på 7, 11 og 14.

Maja 7 år

Har lige haft et gåde tema i læsebogen, så hun har det i frisk erindring, og er straks klar til at læse op. Jeg har optaget dem, og de kan høres herunder. Hun siger de ikke fortæller til hinanden nede i skolen, men synes især århusianer vittigheder er sjove, og forsøger også nogen gange at digte videre på dem

De 3 lydklip bygger på rim og remser, det inspirerer børnene til at bygge videre på dem. Alle er meget simpelt og forudsigeligt opbygget.

Førskolebørnene i min børnehave har også nogle rim omkring deres navne som de er vilde med

Maja Baja kattevattevaja katte vatte viktok tiktok taja

Og så skifter vi bare navnene ud. karakteren er meget formel, og det er derfor nemt for børnene at skifte navnene ud.

 

 

Line 11 år

Har lige købt et ungdomsblad, som bliver læst i bilen. Hun bladrer op på vitserne, og begynder uopfordret at læse op af dem. Men siger de ikke bruger vitser ret meget i skolen. Mobilen bliver heller ikke brugt til det.

 

Selvom ovenstående gådevitser er meget korte, forstår den 7 årige ikke alle pointerne. F.eks den om den dejlige kone. Dertil er hendes sproglige viden ikke veludviklet nok.

 

Jonas 14 år

Fortæller heller ikke ret mange vitser, men gør stor brug af medierne, til deling af sjove billeder, video’er osv. Ser også komedy og stand up. Så humoren er en del af hverdagen, blot i en anden form, end for blot få år siden.

Han foreslår bl.a. flg. video fra natholdet

Et eksempel på et delt billede

Når børnene er i starten af puberteten, er der mere fokus på det lidt ‘forbudte’ og tabubelagte. Det må gerne være lidt frækt, og derfor deler man nok heller ikke nødvendigvis det hele med sine forældre.

I min praktik havde vi en 18 årig ung fyr, som mentalt nok var udviklet som en 13-14 årig. Han fortalte rigtig mange frække vitser, blondine vitser osv.

Resume af børns mundtlige legekultur (DKK – Kapitel 9)

Børns mundtlige legekultur bruges som en samlebetegnelse for de aktiviteter, genrer og udtryksformer som børn bruger og deltager i

Den mundtlige legekultur udfoldes oftest ansigt til ansigt børn imellem, og kun med voksne i periferien (børns uformelle netværk)

Legekultur defineres som ”børns æstetiske symbolske udtryksformer) Legekulturen tilegnes gennem deltagelse og udøvelse, og den kræver færdigheder med hensyn til udtryksformer, æstetiske teknikker, organisationsformer, iscenesættelse og performance.

Forskning skelner mellem  

• Vertikal overlevering - voksen til barn
• Horisontal overlevering – barn til barn

Medierne har dog også betydning, og det er derfor nødvendigt at inddrage samspillet mellem medier og børns mundtlige kultur, for at forstå børns mundtlige legekultur

Sprog, fortælling og mundtlig leg

For at kunne begå sig i de komplekse, foranderlige relationer der er børn imellem, og kunne vedligeholde dem, kræver det, at børnene kan forhandle og skelne om tingene er seriøse, eller med et humoristisk udtryk.

Deltagelse i mundlig humor forudsætter viden indenfor 3 systemer

• Sociokulturelt – børn griner kun af vitser om figurer, hvis de kender dem (f.eks bamse og kylling) Denne forandres over tid, når der kommer nye figurer
• Lingvistisk – Viden om sprogets indretning
• Poetisk – f.eks. tvetydighed, sprogets normer

 Gåder og gådevitser

Gådens spørgsmåls – svar formel har flere tusinde år bag sig. Gådeformen lever primært blandt mindre børn, som hurtigt lærer gådens kommunikations og interaktionsformer (spørger og gættere) At gætte gåder kræver sproglig viden, logisk sans, fantasi, viden, overførte betydninger og metaforer.

Mindre børn kan fortælle vittigheder hvor de godt forstår strukturen (f.eks. en dansker, en svensker og en nordmand) men forstår ikke pointen.

Gådevitser har ingen interaktion, fordi gådefortælleren uopfordret giver svaret. Tit markerer et absurd spørgsmål, at vi er i en humoristisk diskurs. Der skabes grupperinger af de der er bevidste om humoristiske muligheder i sproget

Gyserfortællinger

I gyserfortællingen ved fra start af, at noget uhyggeligt vil ske, men vi ved ikke hvornår. Ofte veksler den med en parodi, da den får en helt anden slutning (humoristisk) end forventet. Fortællingens process, stemningen og situtationen er vigtig for denne genre.

Mundtlig fortælling er øjeblikkets og situationens kunstform, hvor den gode fortæller er lydhør og reagerer på reaktioner fra tilhørerne. I modsætning til skriftkulturen, som er bygget op om en bestemt skabelon.

Alle børnene

Genren startede i 1990. Genrens æstetiske konvention består af 3 sætninger. En egenskab eller handling, undtagelsen, og den rimede pointe. Overdrivelsen er det stilistiske virkemiddel

Bruges ofte til tabuiserede emner som død, ødelæggelse, vold, sex osv. I denne form og udtryk, kan det tabuiserede formuleres med en humoristisk distance.

Parodier

Parodi – at gøre grin med noget. For at forstå en parodi, skal man kende til det der paroderes. For at lave en parodi, skal man aflure iøjnefaldende træk, f.eks. ordvalg, accent, dialekt, mimik og gestik. En parodi kan rettes mod en person eller episode. Sange bliver også paroderet af børn – ofte lidt frække
 

Rim og Remser

De har begge en enkelt klar markeret rytme, og der bruges forskellige rimformer. Rim og remser overleveres både fra voksne til børn, og børn og børn imellem. Det kan give kommunikative kompetencer iform af rytmik, gentagelser og turtagning. De inspirerer børn til selv at lege videre med sproget. De har en formel karakter, og er derfor nemme at ændre på.

 Når pædagoger kender legekulturens betydning for børns liv og samvær, er det vigtigt at der er tid og rum til at udfolde sig – også uden voksen indblanding. Også selvom det ofte kan være højrøstet. Nogle gange er det dog også vigtigt at de voksne deltager, og følger og videreudvikler børnenes initiativer.